Velkommen til Festival of Wonder

Vi glæder os til at byde velkommen til den næste Festival of Wonder, der finder sted 10. – 13. november 2022.

Festivalen i 2022 er den 25. festival siden starten i 1986. Det fejrer vi med en lang række danske og internationale  forestillinger.

Program og website for 2022 udkommer 15. september 2022 og billetsalget starter 4. oktober 2022.

Tusind tak til alle sponsorer, samarbejdspartnere og til de mange frivillige hjælpere.

Sammen skaber vi muligheder for store teateroplevelser i Silkeborg – danske som internationale.

Ulla Dengsøe

Kunstnerisk leder og PR ansvarlig

FESTIVAL PROFIL

Gennem årene har mange danske og internationale teatergrupper af meget høj kvalitet besøgt Festival of Wonder: Silkeborg Internationale Dukketeaterfestival.

På festivalen vises dukke-objekt- og visuelt teater for voksne og for børn. Der er Master Class for professionelle, workshops for hele familien, og der vises film og udstillinger.

Intentionen med hensyn til de internationale teatre er, at præsentere store klassikkere indenfor dukketeaterkunsten og at vise eksperimenterende og nyskabende forestillinger, som ikke før har været vist i Danmark og som tilfører genren noget nyt og inspirerende for både publikum og de øvrige deltagende teatre.
Dette gælder også for de valgte udstillinger, film og workshops.

Vi følger hele tiden udviklingen på den danske og den internationale teaterscene, og festivalens profil ændres i takt med denne udvikling.

Der præsenteres over 100 events i form af teater forestillinger, film, udstillinger, workshops og Master Class. Det totale publikumsantal er over 11.000 voksne og børn. 

Der vises forestillinger i teatersale, på museer, på bibliotekerne, i biografcentret, på gaderne, på kommunens skoler og i byens kulturhuse.

Festivalen samarbejder med Jysk Musik & Teaterhus, Bio Silkeborg, Museum Silkeborg, skolerne i Silkeborg, Silkeborg Bibliotekerne og førende festivaler i mange lande samt mange internationale ambassader og kulturinstitutter.

Den store interesse for festivalen både hos publikum og de deltagende teatre glæder os meget. Det samme gælder den fine opbakning fra Silkeborg Kommune, Kunstrådets scenekunstudvalg og private sponsorer.

KONTAKTER:

Kunstnerisk leder og PR ansvarlig: Ulla Dengsøe. Telefon 0045 20 42 07 64. mail: festivalofwonder@silkeborg.dk

Teknik og logistik: Poul Andreasen. Telefon 0045 50571295. Mail: festivalofwonder@silkeborg.dk

Festival of Wonder website